Fair Trade hos Betterfelt
At drive virksomhed er filosofi
Thomas Glerup var fra starten optaget af at skabe en virksomhed, som favnede hele værdikæden, og som kunne give et fair udkomme til alle involverede.
Han er ikke nogen helgen, og vi gør det ikke for at redde verden. Men, vi er overbevist om, at det simpelthen betaler sig at opføre sig ordentligt, når man gør forretning. Så, for os er det at drive virksomhed næsten blevet filosofi.
Derfor er det også en ambition at bevise, at vi kan skabe en virksomhed som producerer med omtanke og skaffer arbejde til vore medarbejdere i et af verdens fattigste lande. Vi er derfor stolte af vores status som FairTrade Importør, og anser det også for en godkendelse af vores virksomheds samvittighed.
Definition af Fair Trade
"fair Trade er et handelspartnerskab, baseret på dialog, transparens og respekt som søger større lighed i international handel. Det bidrager til bæredygtig udvikling ved at tilbyde bedre handelsbetingelser og sikre marginaliserede producenter og arbejdere sine rettigheder, specielt i syden."
Fair Trade organisationer har en klar forpligtelse til Fair Trade som kernen i deres virksomhed. De er, bakket op af forbrugerne, aktivt engagerede i at støtte producenterne, oplyse og arbejde for at ændre regler og praksis for konventionel international handel. De kan genkendes på deres WFTO logo.
Fair Trade er mere end bare handel:
-
Det beviser at en større retfærdighed i international handel er mulig.
- Det fremhæver behovet for at ændre regler og praksis for konventionel handel, og viser at succesfuld handel godt kan sætte mennesket først.
- Det er et håndgribeligt bidrag til bekæmpelse af fattigdom, klimaforandringer og økonomisk krise.
Du kan læse mere om Fair Trade på WFTO's hjemmeside her.