Om os

Om Betterfelt

På en frisk majdag i 2016 stiftede Thomas Glerup Anpartsselskabet betterfelt.com

Når sandheden skal frem, så havde vi allerede kæmpet i 10 år som underleverandør til andre brands.
Det var en tid med op- og nedture.
Det var en tid som lærte os hvad der kræves for at kunne producere og sælge til hele verden i en konsistent kvalitet, til tiden og i tilstrækkelige mængder.
Endeligt i 2016 var beslutningen om at satse helt og holdent på eget navn, egne produkter og ikke mindst egne kunder, taget.

Med vores FairTrade certificering så vi os ikke tilbage. Vi er fast besluttet på at gøre verden til et bedre sted.

Ikke fordi Betterfelt er velgørenhed.
Vi overlever kun ved at designe innovative produkter i høj kvalitet.
Kost-effektivitet og forandringsevne er lige så afgørende for os, som for alle andre virksomheder.
Men, vi bilder os ind, at vi præsenterer en simpel, ærlig og innovativ forretningsmodel.

Udover komfortable og produkter, tilbyder vi også en god samvittighed ved købet.

Men, der er mere...

For hvert par uldsko som gavner vore kunder, gavner arbejdet med at producere dem,
vore ansatte i Nepal. Et af verdens fattigste lande, hvor vore ansatte nu får fast arbejde til en fair løn.

Det giver en værdighed som er afgørende for udvikling.

Dansk design - nepalesisk håndværk

Jeg har arbejdet med uldfilt i snart 2 årtier, og var også medstifter af en konkurrerende fabrikant af uldsko, som stadig drives af familien. ( Og ja! - Vi taler stadig godt sammen :)
De enkle designs og den stadige udvikling af de komfortable uldsko, har ført til andre produkter i håndfiltet uld, og idag præsenter betterfelt.com et omfattende produktkatalog.

Fælles for alle designs er dog den danske tradition for enkelthed og praktisk anvendelse.

Den største gave ved at rejse er, at man ser sit eget land ude fra…

Som dansker, er det måske først da, vi ser hvor godt vi faktisk har det i Danmark,

og hvor mange goder vi tager for en selvfølge. 

Tag over hovedet, varm mad hver dag, tøj på kroppen og et job er basale goder som man ikke kan forvente i et land som Nepal

Nu, ti år senere, har vi bevist, at man sammen kan skabe sig en tilværelse, selv om man starter fra ingenting.

Jeg er ikke noget religiøst menneske. Jeg er ikke engang noget særligt fromt menneske. Faktisk plejer jeg at spøge med, at jeg lever af at udnytte fattige nepalesiske kvinder.

Det gør jeg dog med stolthed, for jeg mener at vi alle burde tjene penge på vores u-landsbistand. Jeg mener nemlig, at betterfelt.com, udover at være en forretning for mig selv, er den mest værdige, mest direkte og mest effektive form for u-landsbistand der findes.

betterfelt.com har nu i flere år skabt bæredygtig beskæftigelse, og tilført Nepal både kapital og viden. Og, du kan hjælpe os med at skabe endnu mere arbejde og udvikling i landet.

Hver gang du køber et par uldsko, har du f.eks. betalt for en halv dags arbejde til en medarbejder på værkstedet.

Husk! Du handler Fair Trade i betterfelt.com

__________________________________

Vores vision

Betterfelt.com vil udvikle sig til en virksomhed i konstant omstilling, som primært drives gennem selvstændige og motiverede medarbejderes indsats.

Det vil vi gøre ved at skabe en fælles organisation, hvor hver medarbejder tager ansvar for sin egen rolle og indsats og på den måde også for sit eget udbytte.

Vi vil arbejde i respekt for vores omgivelser og vores fag.

Vi vil udvise troværdighed, kreativitet og åbenhed.

Vi vil servicere vores kunder ud fra højeste mål om at holde ord og med udgangspunkt i kundens behov.

Vi vil konstant arbejde på at udvikle vore produkter og produktionsapparat til det bedst mulige.

Vi vil være opmærksomme på nye ideer, fremmede kulturer og mennesker.

Samtidig vil vi være loyale mod vores eget fundament.

_____________________________________

Betterfelt Nepal

Vi arbejder konstant på at forbedre levevilkårerne for vore medarbejdere. Især vil vi fokusere på uddannelse, sundhed og kulturelle aktiviteter for vore medarbejdere og deres børn. 

I betragtning af at betterfelt.com allerede har formuleret en vision, som klart fortæller alle sine medarbejdere hvilken virksomhed de arbejder i, anerkender vi, at levevilkårene og mulighederne for ufaglærte og kvindelige arbejdere i Nepal er mere begrænsede end de er i resten af verden.

Derfor anerkender vi også behovet for ekstra hjælp til vore medarbejdere i visse aspekter af tilværelsen, selv om en sådan hjælp sjældent anses for at være arbejdsgiverens ansvar.

Derfor har vi betalt skolegang for vore medarbejderes børn siden 2013. Det vil sige, at alle medarbejdere har fået et kontant tilskud til hvert barn, som kan betale det der svarer til vores folkeskole.

Men, ikke bare børnene skal uddannes. Vi har som arbejdsgivere brug for uddannet personale, og ikke mindst engelsktalende personale, så vi kan kommunikere med hele personalet og ikke kun ledelsen. Derfor har vi tilbudt gratis engelskundervisning til alle ansatte. Til de som ikke kan læse og skrive, tilbyder vi naturligvis undervisning i disse færdigheder først.

 

Med venlig hilsen

Liz Wirth and Jakob Lykke